Danmark vil sætte forskning og sundhed på EU-dagsordenen
Gældskrisen og europagten risikerer at overskygge de øvrige emner på dagsordenen, når Danmark sidder for bordenden ved Ministerrådets møder det kommende halve år. Lif opfordrer til, at det danske formandskab fastholder sit fokus på forskning og sundhed som drivkræfter for vækst og velfærd - også på længere sigt.
»Vi overtager formandskabet i en historisk vanskelig periode. På samme måde som det polske formandskab vil også vores formandskab stå i krisens tegn. Men det gør det ikke mindre vigtigt, at nødvendige beslutninger træffes,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun fredag præsenterede formandskabets program ”Europa i arbejde”.
Men selvom den økonomiske krise bliver det altoverskyggende tema, står emner som forskning og sundhed også på formandskabets program det kommende halve år. Og det vækker genklang i Lægemiddelindustriforeningen (Lif). »Det er en klog disposition, at det danske formandskab vil bruge forskning og innovation som løftestang for økonomisk vækst og jobskabelse i Europa. Formandskabet vil blandt andet prioritere sundhedsinnovation for dermed at styrke sundhed, velfærd, arbejdskraft, vækst og konkurrenceevne,« forklarer chefkonsulent i Lif, Allan Skårup Kristensen.
Et af de tandhjul, der skal drive Europa ud af krisen, er ifølge ”Europa i arbejde” det 8. rammeprogram for forskning og innovation.
87 milliarder euro til forskning
”Horizon 2020” er overskriften på det forslag, som Kommissionen netop har fremlagt til rammeprogrammet. Det bliver nu det danske formandskabs opgave at forhandle programmet på plads. Kommissionen foreslår, at der frem til år 2020 afsættes i alt 87 mia. € svarende til godt 650 mia. danske kroner til forskning.
»Vi er fra lægemiddelindustriens side meget tilfredse med, at Kommissionen lægger op til at øge investeringerne i forskning og udvikling. Det er helt afgørende for væksten og konkurrenceevnen. Lige nu sakker Europa bagud i forhold til lande som USA, Kina og Singapore, der investerer massivt i forskning og innovation,« siger Allan Skårup Kristensen, og fortsætter:
»Der er et stort behov for, at den offentlige grundforskning styrkes, så det er positivt, at Kommissionen vil afsætte 112 mia. kroner til Det Europæiske Forskningsråd. Det er også positivt, at 72 mia. kroner skal gå til sundhedsvidenskabelig og bioteknologisk forskning, for sundhed er, som Kommissionen også påpeger, en af Europas helt store udfordringer.«
Det danske formandskab vil derfor også sætte fokus på antibiotika-resistens, kroniske sygdomme og sundhedsinnovation – en dagsorden, som har fået overskriften ”Smart Health – Better lives”.
Fokus på sundhed
»Det er både relevant, rigtigt og vigtigt, at Danmark har valgt at sætte fokus på disse sundhedspolitiske emner. Formandskabet vil skabe bedre rammer for sundhedsinnovation – dels for at give europæerne bedre behandlinger, dels for at aflaste de pressede europæiske sundheds- og plejesektorer og dels for at skabe nye eksportmuligheder,« forklarer chefkonsulent i Lif, Helle Rasmussen.
Og en styrket innovation på sundhedsområdet er bl.a. nødvendig for den fremtidige indsats over for de kroniske sygdomme.
»De kroniske sygdomme bliver en stadig større udfordring for de europæiske lande. Sygdommene belaster både borgernes helbred og livskvalitet, arbejdsstyrken og sundhedssektoren. Derfor er det nødvendigt at løfte indsatsen på europæisk plan og bl.a. benchmarke landenes indsatser og resultater, så vi kan lære af hinanden,« slutter Helle Rasmussen.
Læs koncernchef Ida Sofie Jensens kommentar "Dansk EU-formandskab uden visioner er hurtigt glemt".
Denne artikel bygger på udtalelser på pressemøde den 6. januar 2011 om Danmarks program for EU-formandskabet og på interviews med chefkonsulent Allan Skårup Kristensen, Lif, og med chefkonsulent Helle Rasmussen, Lif.
medicin&mening/brief
9. januar 2012
Print
