Kommentar

Dansk EU-formandskab uden visioner er hurtigt glemt

Regeringsskiftet i efteråret betyder sammen med de globale økonomiske udfordringer, at det danske EU-formandskabs ”frirum” er begrænset. Hvor planen for det danske EU-formandskab for blot et halvt år siden var at have fokus på en række væsentlige sundheds- og velfærdspolitiske udfordringer, så er arbejdsopgaverne i det kommende halve år koncentreret om at bidrage til, at EU løser de økonomiske udfordringer, med hvad det nu indebærer af besparelser og strukturelle reformer.

Lidt populært sagt så består arbejdsopgaverne for et formandskab for 80 procents vedkommende af igangværende sager, som overtages fra tidligere formandskaber, 10 procent af arbejdsopgaverne består af  pludseligt opståede sager, mens de sidste 10 procent er reserveret det aktuelle formandskabs egne prioriteter.

Den mulighed får det danske formandskab ikke. På sundhedsområdet præsenterede det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium en række overordnede sundhedstemaer, som Danmark på eget initiativ planlagde at tage op under formandskabet, og som den nuværende regering planlægger at videreføre men uden så meget saft og kraft.  Det drejer sig om innovationsdagsordenen, indsatsen mod antibiotikaresistens og behandlingen af  kroniske sygdomme.

Misforstå mig ikke. Det er væsentligt at bruge de nødvendige kræfter på at komme igennem krisen. For økonomisk stabilitet er forudsætningen for at have den fornødne ro og overblik til at imødekomme de politiske udfordringer. Men det er ærgerligt, at de økonomiske udfordringer betyder, at der ikke bliver nævneværdig plads til at drøfte sundhedspolitiske visioner i dette halvår. Det er desværre en kendsgerning.

Derfor er der brug for en to-strenget dansk strategi. Dels fortsat at arbejde med den sundhedspolitiske del af EU-politikken og dermed også signalere, at når der er ”politisk luft” til debatten om visionerne, så træder vi til med fuld kraft. Dels at prioritere, at Danmark får indflydelse på den erhvervs- og forskningspolitiske dagsorden på en måde, hvor sundhedsindustriens stemme høres bedst muligt.

Vækst- og velfærdsagendaen hænger uløseligt sammen med den sundhedspolitiske agenda. Lifs fokus er på Danmark og på, at Danmark kommer til at fremstå som et foregangsland på sundhedsområdet. Dermed læner vi os betydeligt op ad den europæiske vækstagenda, som blandt andet indebærer, at europæiske patienter skal tilbydes bedre og mere effektive behandlinger, samtidig med at der skabes gode konkurrencevilkår for den europæiske sundhedsindustri.

Den nyvalgte regering har grebet vækstdagsordenen, og udnyttet rigtigt er der store muligheder for at præge udformningen af de politiske visioner. I det kommende halve år sidder danske ministre og embedsmænd bogstaveligt for bordenden når EU-landene mødes. Det giver Danmark mulighed for at udnytte det fortrin, som det nu engang er, at være den, som udformer dagsordenen og rammerne for møderne. Sagt med andre ord skal vi fra dansk side benytte magten til at sætte debatten om visionerne  på dagsordenen parallelt med debatten om de økonomiske udfordringer. Kun derved kan Danmark og det danske EU-formandskab sætte et varigt aftryk. Og så er det sund fornuft.

Ida Sofie Jensen

medicin&mening/brief

9. januar 2012