Forside
Sitemap Links Kontakt English

Forside

Det mener Lif

Sundhedsforum

Sundhedsforskning

Om Lif

Etik og regler

Presserum

Publikationer

LifTV

Avisen medicin&mening

Tilmelding til medicin&mening /brief

Tilmelding til Lifs nyhedsservice

Pressemeddelelse
10. januar 2011

Regeringens første 200 dage

Tirsdag kan S-RV-SF-regeringen fejre sig selv efter de første 100 dage ved regeringsmagten. 100 dage bruges af medier og samarbejdspartnere til at stoppe op og evaluere regeringens start.  

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) foreslår, at regeringen får yderligere 100 dage, før dens start evalueres og sammenlignes med tidligere regeringer.

I en kommentar til regeringens første 100 dage siger viceadm. direktør Henrik Vestergaard fra Lægemiddelindustriforeningen:

- Hvorfor ikke give regeringen yderligere 100 dage, før den ”tages til tavlen ” og til eksamen i medierne? De første 100 regeringsdage betragtes af mange som regeringens ”hvedebrødsdage”. En periode på 100 dage, hvor regeringen nyder at være ”fredet” af medier og opposition.

- Nu kan man ikke sige, at regeringen har været fredet i de seneste måneder, heller ikke selvom nogle af de udfordringer, regeringen står overfor og har stået overfor, er selvskabte. Ingen udfordringer nævnt og ingen glemt.

- Derfor bør vi give regeringen yderligere 100 dage før den ”tages til tavlen ” og til eksamen. Der er tale om et nyt ministerhold, som først nu er ved at lære embedsmændene og ”metodikken på Slotsholmen” at kende. De fleste ministre kender vi hver især som dygtige parlamentarikere, men af gode grunde skal de nu vænne sig til den udfordring, det er at have initiativretten, når det eksempelvis gælder undersøgelser, redegørelser og nye lovinitiativer.

- De politiske udfordringer er kæmpe store, det gælder ikke kun på sundhedsområdet, men på en lang række områder, og fra årsskiftet også i relation til at løfte opgaven med det danske EU-formandskab. Derfor bør regeringen have yderligere 100 dage, før dens arbejde og kompetencer evalueres. Ikke 100 ekstra dage, hvor regeringen er fredet, men 100 dage, hvor regeringen og embedsmændene kan udforme de fremadrettede politiske initiativer. Det er vi alle bedst tjente med.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Henrik Vestergaard på tlf. 39 27 60 60
eller Lars Bech på tlf. 22 16 60 60




 Print
DLI DLI MI LIF Uddannelse LIF Udstilling
DNF - Bestil et foredrag IFPMA Mennesker og Medicin
Medicademy Promedicin.dk Minmedicin.dk

Lif   |   Lersø Parkallé 101   |   2100 København Ø   |   Tlf. 39 27 60 60   |   Fax 39 27 60 70   |   E-mail: info@lif.dk|   Webmaster: info@lif.dk