| Nationale samarbejdspartnere Lif samarbejder og indgår i dialog med en lang række forskellige organisationer og myndigheder. Herunder er samlet nogle af dem. |
| Lægeforeningen Lægeforeningen er danske lægers faglige interesseorganisation. Foreningens formål er at samle danske læger til varetagelse af lægestandens interesser, samt at være det organ gennem hvilket lægestanden gør sin indflydelse gældende på almindelige samfundsspørgsmål. Lægeforeningen er paraplyorganisation for de tre delforeninger: Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. Læs mere om Lægeforeningen her |
| Danmarks Apotekerforening Danmarks Apotekerforening er apotekernes arbejdsgiver- og brancheorganisation. Foreningen blev stiftet i 1844 og er en sammenslutning af alle Danmarks apotekere og apoteksbestyrere. Foreningen har per 1. januar 2008 252 medlemmer, opdelt i ni forskellige kredsforeninger. Kredsforeningerne varetager kredsmedlemmernes faglige interesser og arbejder for kollegialt sammenhold mellem kredsens apotekere. Læs mere om Danmarks Apotekerforening her |
| Patientforeninger/Danske Patienter Lif samarbejder med en række patientforeninger – blandt andet Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Gigtforeningen. Lif samarbejder dels direkte med patientforeningerne, men er også i dialog med paraplyorganisationen Danske Patienter, der har 13 patientforeninger som medlemmer. De 13 patientforeninger har tilsammen flere end 700.000 medlemmer. Læs mere om Danske Patienter her |
| Dansk Medicinsk Selskab Dansk Medicinsk Selskab (DMS) blev grundlagt i 1919 med det formål at fremme dansk lægevidenskab og varetage en samlet repræsentation af denne. DMS er en sammenslutning af 107 danske lægevidenskabelige selskaber med over 21.000 medlemmer. Læs mere om DMS her |
| Industriforeningen for Generiske Lægemidler Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL) er brancheforening for 12 medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig med salg og markedsføring af generisk medicin til det danske marked. IGL arbejder for at fremme salget af generisk medicin i Danmark. Læs mere om IGL her |
| Parallelimportørforeningen af Lægemidler Foreningens medlemmer køber originale medicinprodukter hos grossister i EU-lande, hvor medicinen er billigere end i Danmark, og udnytter dermed, at den samme medicin sælges til forskellige priser i forskellige EU-lande. Parallelimportørforeningen af Lægemidler ønsker fri adgang til parallelimport af lægemidler inden for EU. Læs mere om Parallelimportørforeningen af Lægemidler her |
| Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet Lægemiddelindustriforeningen, Apotekerforeningen, Lægeforeningen, Parallelimportørforeningen og Industriforeningen for Generiske Lægemidler har indgået samarbejde om at etablere et fælles etisk nævn på lægemiddelområdet – Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet (NSL). NSL får blandt andet til opgave at påse, at det faglige samarbejde mellem lægemiddelindustri, læger og apoteker sker i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i samarbejdsaftalen. Læs mere om NSL her |
Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI) |
Dansk Erhverv |
| Øvrige Lif samarbejder som udgangspunkt med alle, der er interesseret i at tale sundhedsfremme. Det betyder, at Lif ud over de allerede nævnte organisationer også samarbejder med en række statslige og kommunale myndigheder – eksempelvis Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. |