Underforbrug eller god behandling
Det er fortsat danskerne, der bruger mindst medicin i Norden. Det viser en ny op-gørelse fra de nordiske sundhedsstyrelser. Men er det på grund af rationel behandling eller reelt underforbrug? I perioden fra 1999 – 2003 er det danske lægemiddelforbrug, opgjort som DDD/1.000 indbyggere steget med 21 procent. Det svarer til den gennemsnitlige stigning i alle de nordiske lande. Selvom medicinforbruget er steget gennem de seneste år, så bruger danskerne fortsat mindre medicin end indbyggerne i de øvrige nordiske lande, ifølge NOMESCO, samarbejdsorganisationen for de nordiske sundhedsstyrelser, der har sammenlignet lægemiddelforbruget i de nordiske lande. I Sverige er lægemiddel-forbruget, opgjort som DDD-forbruget pr. 1.000 indbyggere, 17 procent højere end i Danmark, mens Finland har et lægemiddelforbrug der, ligeledes opgjort som DDD-forbruget pr. 1.000 indbyggere, er 22 procent højere end i Danmark. Kun Island har et lægemiddelforbrug på niveau med det danske.
Forbrug af lægemidler, DDD/1000 indbyggere
 Kilde: NOMESCOBehandlingstraditioner Generelt betragtes befolkningen i de nordiske lande som homogen. Den markante forskel imellem landene kan derfor virke overraskende, og der findes ingen entydig forklaring. Ifølge NOMESCO kan det blandt andet skyldes forskelle i behandlingstraditioner, forskellige traditioner for receptudstedelse og sygdomsmønstre. Forbruget af medicin. DDD/1.000 indbyggere, fordelt på ATC-grupper| | Danmark | Finland | Island | Norge | Sverige | | A Fordøjelse og stofskifte | 131 | 173 | 115 | 185 | 195 | | B Blod og bloddannede organer | 78 | 127 | 81 | 103 | 117 | | C Hjerte og kredsløb | 320 | 381 | 307 | 352 | 353 | | G Kønshormoner m.m. | 108 | 128 | 142 | 99 | 113 | | H Hormoner til systemisk brug | 27 | 36 | 29 | 36 | 38 | | J Infektionssygdomme | 16 | 24 | 21 | 18 | 18 | | L Cancermidler m.m. | 6 | 9 | 7 | 7 | 8 | | M Muskler, led og knogler | 49 | 86 | 76 | 61 | 61 | | N Centralnervesystemet | 236 | 210 | 273 | 190 | 234 | | P Parasitmidler | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | | R Åndedrætsorganer | 116 | 119 | 103 | 161 | 136 | | S Sanseorganer | 8 | 13 | 10 | 17 | 15 | Kilde: NOMESCO 2003Samme forklaring har professor Jakob Kragstrup fra Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet »På forbruget af morfika ligger vi relativt højt i Danmark. I øvrigt har det danske forbrug af morfika altid ligget højt i forhold til de øvrige nordiske lande. Det skyldes formentlig blot traditioner. Modsat er forbruget af antibiotika lavt i Danmark. Det skyldes en bevidst holdning om at holde forbruget nede,« siger Jakob Kragstrup, der samtidig påpeger, at det ikke er umiddelbart at sige, hvad niveauet for det korrekte forbrug er. Hjertemedicin ligger lavt Et af de medicinske områder, hvor det danske lægemiddelforbrug er lavere end i de øvrige nordiske lande, er ATC-gruppe C, som omfatter lægemidler til behand-ling af hjerte- og kredsløbssygdomme. Hos Hjerteforeningen har forskningschef, dr. med. Jørgen Videbæk kendskab til niveauforskellene. »Det er ikke klart, om vi har mere eller mindre sygdom i Danmark i forhold til de nordiske lande, men ligesom der er forskelle på medicinforbruget amterne imellem, er der tilsvarende forskelle mellem de nordiske lande,« siger Jørgen Videbæk. Jørgen Videbæk påpeger, at forskellene i medicinforbruget kan skyldes kulturfor-skelle og forskellig adgang til eksempelvis praktiserende læger. »Spørgsmålet er naturligvis, om befolkningen er lige syge i alle nordiske lande, om den enkelte patient vurderer egne symptomer som værende så alvorlige at ved-kommende kontakter en læge«. »Der er gjort mange forsøg på at forklare, hvorfor forbruget af statiner er lavere i Danmark end i de øvrige lande. Det er let at konstatere, at der er en forskel, men ikke hvorfor der er forskel«, fastslår forskningschefen og henviser samtidig til store forskelle inden for de enkelte ATC-grupper. Hjerteforeningen har netop igangsat et projekt om medicin på patientens vilkår. Projektet indebærer grundlæggende, at patienterne skal have den behandling, der er nødvendig. På hjerte- og kredsløbsområdet indebærer det både adgang til råd-givning om livsstilsændringer og ordination af den nødvendige medicin. Amternes ansvar I Amtsrådsforeningen er Bent Hansen, formand for Sundhedsudvalget, opmærk-som på det forholdsmæssigt lave danske medicinforbrug. »Der er ikke forsket i, hvorfor vi ligger lavt i forbrug på nogle områder og højere på andre områder. Generelt ved vi godt, at forbruget ligger lidt i underkanten i forhold til mange af de lande, vi sammenligner os med«. »Vi har ikke politisk diskuteret, om vi skal gøre en indsats for at øge forbruget, der hvor vi ligger lavt i Danmark, og sætte det ned der hvor vi ligger højt. Det er en lægefaglig opgave at vurdere, hvad der er den rigtige behandling. Det vi diskuterer politisk er, hvordan vi kan få den rigtige medicin til den rigtige patient,« siger sundhedsudvalgsformanden og henviser til arbejdet med at etablere elektroniske medicinprofiler og dermed mindske risikoen for uheldige interaktioner som følge af polyfarmaci. nyhedsbrev@lifdk.dk Yderligere oplysninger Rapporten ”Medicines Consumption in the Nordic Countries 1999-2003” kan læses på www.nom-nos.dk
|